Tillykke til Thomas Adés

  Det var en stor oplevelse at se Thomas Adés dirigere DR Radiosymfoniorkestret, og at høre musikken der kom ud af det. Så grynet af intelligente detaljer, at det kræver mange lytninger at bare nærme sig!

  Min gode kollega Svend Aaquist Johansen, selv dirigent også ud over sit komponisthverv, gjorde mig opmærksom på marchbands, fuldt instrumenteret med althorn og det hele og på Lutoslawskijsk aleatorik citeret i andre passager.

  Det blev en rigtig festaften med uddelingen af Sonnings Musikpris.

  Forinden havde jeg hørt Adés fremføre noget af sin musik sammen med Den Danske Strygekvartet, hvor han selv spillede meget overskudsagtigt på klaver.

  Faktisk har jeg selv for mange år siden haft en uropførelse i London, på Almeida Theatre, hvor Adés også deltog. Nu fik jeg lejlighed til at lykønske ham i forbindelse med den flotte pris!

                                                                                                                                                                          Foto: Cecilia Lindwall

Klarinetsteder. Prokofiev II

  Tænk engang, nogle fede klarinetfigurer, og især at han starter satsen med de aller-aller-dybeste toner i chalumeau-registret på den ellers almindelige mellemleje-klarinet..! Og så senere kommer basklarinetten og tager over, og da er man psykologisk primet, så at sige, til de dybeste, meget fysiske og ret skumle toner fra basklarinetten.
 - Så kan jeg også mægtig godt lide springfigurerne, som optræder i næsten alle strygerne, han får virkelig rustik bondelyd ud af det.      

  Dobbelte dobbeltgreb, han kan sit kram, så strygerne kan hoppe og samtidig give fylde til akkorden.

Klarinetten indleder satsen "Masker" med nogle af sine dybeste toner

 Efter yderligere 6 takter er også basklarinetten helt nede i sit dybeste leje

De meget virkningsfulde dobbelte dobbeltgreb i hhv. violin II
og bratsch, mod satsens slutning

NB: Hele partituret er noteret i C

Egen agenda. Prokofiev I

  Det blev lige partituret til Romeo og Julie af Prokofiev, som jeg faldt over i reolen.     

  Jeg har ellers snart brug for at studere et værk med solist, men så skal jeg vist på biblioteket…

  Mit ærinde er "tossestreger", altså figurer hvor man aner den tovlige side af Prokofiev.

  Måske er jeg der for at stjæle, men måske lige så meget for at nyde tovlighederne: vi lever i en tid, hvor konventionen har alt for let spil, den megen assimileren på de sociale medier gør særheder sjældnere. Også selvom man er en mester til at opsøge dem.

  Mit ærinde er også bare det at have et ærinde: den klassiske musiktradition er en sværvægter, så man kan væltes omkuld, hvis ikke man kender sin angrebsvinkel(…!)

  En stor nydelse imidlertid, lyt med på:

https://www.youtube.com/watch?v=sTzKxGeYywo

Vær velkommen!

  Så er jeg igang med redigeringen af et kompakt stykke for kirkeorgel.

  Det er tænkt til en organist, som råder over et barokorgel, jeg skal derfor måske tænke i terrassedynamik: barokorgler har vist ikke et såkaldt svelleværk til at trinfrit regulere mellem forte og piano.

  Men så har det så meget andet. En fin klang.

  Det er lidt sværere at sætte tempi end i andre stykker, kirkeakustik er noget låddent noget.

  I anledning af at det er et kirkeorgelstykke, har jeg indflettet "Vær velkommen, Herrens år". Jeg synes det er så smukt hver nytårsaften, når alle står og synger med på dén!

  Måske skulle jeg kalde det: "Vær velkommen, Alle flygtninge!"

Grumhed og skønhed

Gå ind på Dansk Ornitologforenings hjemmeside og se et billede af en slørugle, som har fanget sin aftensmad!

http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1390

Læsning der kradser

  For ganske nylig var jeg heldig at falde over den seneste udgivelse fra den tysk-koreanske filosof Byung-Chul Han. Den er vist ikke udgivet på dansk, det er den svenske version jeg har købt.
  Den har titlen "Eros agoni" og hudfletter nådesløst IT-samfundets nye narcissist-type, som dårligt er i stand til at relatere på et dybere plan, ikke alene pga. en overfølsom selvoptagethed, nu hvor alt både kan og skal udstilles, og privathed er noget der bevidst skal kæmpes for. Men også fordi der nu er en helt syg almen forestilling om, at vi mennesker kan realisere os selv gennem forbrug alene....
  Ja, det er kradse sager, jeg genkalder mig 80'ernes narcissismebeskrivelse af Christopher Lasch. Det ser bestemt ikke kønnere ud nu.
  Omvendt er jeg heldigvis hele tiden i kontakt med nysgerrige, ægte, kreative og levende mennesker fra alle aldre og samfundslag. Ellers ville bogen have gjort mig helt deprimeret, den er SÅ præcis i sin beskrivelse af en række forkerte præmisser, vi kollektivt sætter op.

Sangtekster, videointerview med Cecilia Lindwall

  Valget af myte er tæt forbundet til valget af tekst, når der skal skrives noget musik.

  Det er ikke så let: teksten har også en subtekst, der er flere lag og myter at forholde sig til. Og hvad vil man bruge sin kreative energi på?

  En professor på konservatoriet sagde engang, at når han var i tvivl "kunne han altid finde noget i biblen". - Det kan jeg så ikke!

  Som en anden dovenlars overlod jeg sidste gang dilemmaet til sangeren, som jo også har sit at skulle have sagt, sunget…

  Cecilia Lindwall fandt nogle tekster på sit smukke svenske originalsprog. I interviewet kan I høre, hvad hun tænker om dét.

https://vimeo.com/134541532?utm_source=email&utm_medium=clip-transcode_complete-finished-20120100&utm_campaign=7701&email_id=Y2xpcF90cmFuc2NvZGVkfDI0NDljOGMxMjBkYjQ0MjhlMDFjYWI4MzFkOTlhMzZiNDcwfDI1MTE2MTcyfDE0Mzc5MjI5NjN8NzcwMQ%3D%3D