onsdag den 3. september 2014

Sommerens gang...


Den mellemliggende tid er gået med at arbejde under ekstremt behagelige former og i rum med særdeles højt til loftet ;-)
At kigge langt ud i horisonten er vidunderligt og klart befordrende for visionerne, som kan gemmes til om vinteren, hvor blikket kan blive lidt kort..(!) Øh..: når det er med ørerne, er det så "audioner"…?? Men, som det fremgår, mange konkrete toner må vente forgæves på at blive noteret, når vuet er for fristende.


Nu haster imidlertid intet, mine kvartetter er skrevet, og jeg er i langsom opstart af bl.a. nogle sange til Cecilia Lindwall, sopran, som jeg her holder møde med, vi er ved at kredse os ind på nogle tekster og er enige om, at naturen skal have en plads. Vi er ret trætte af eksistentialistisk, urban selvransagelse, nutidens kværnen, og ser for tiden på Södergrans digtning med dens begyndende modernisme, men stadig med en sanselig naturiagttagelse. Og en vis mystik, ikke at forglemme. Som vi til gengæld aner noget fremtid i.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar