- og det kræver sin musik!
Nemlig César Francks violinsonate i A-dur, i dette tilfælde med David Oistrakh, violin, og Sviatoslav Richter, klaver.
Den er for mig knyttet til efteråret, idet jeg for mange herrens år siden boede til leje på en gammel skole udenfor Holstebro hos dejlige musikmennesker: Bodil Krogh, hørelærepædagog, som med sin dygtighed og seriøsitet har været en af mine mentorer, og hendes mand, Ove Pedersen, organist.
En aften satte de en lp på med en ny talentfuld kvindelig verdensviolinist, jeg husker ikke hendes navn, men værket var denne fantastiske sonate, som jeg siden har forbundet med efteråret.
Det er, ud over at være himmelsk og jordisk bevægende, et forbavsende helstøbt værk, og vi taler helstøbthed i sværvægterklassen som Bachs korværker og Brahms' symfonier. Ikke at helstøbthed for mig, nu, er en afgørende kvalitet, men det hører med til lytteoplevelsen i dette tilfælde af ellers ærkeromantisk musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar