Under hastig læsning af avis faldt jeg over et indlæg af, vistnok, Bettina Heltberg. Hun havde på Færøerne gået i fakkeltog til fejring af et William Heinesen-jubilæum. Dét ville jeg osse ha' gjort!
Ud over at have anvendt et af hans digte i et stykke for sopran og ensemble: "Lullabye" (uropført i London 1996), er også hans roman "De fortabte spillemænd" en stor favorit her.
Han lykkes med at fortælle om, hvilket fletværk af fuldt blomstrende originaler, der befolker flækken omkring spillemændene, også selv toporiginaler selvfølgelig, og han får gjort det helt klart, at her er anderledeshed ikke noget, der til nød tolereres eller hellere behandles. Tværtom: anderledeshed er en del af selve meningen med livet. Og det hele sættes i scenisk relief af det omgivende hav, som spillemændene begiver sig ud på med vekslende held.
I de senere år har ærinder bragt mig rundt i byens udkant til sære steder og hos sære mennesker. Jeg vil hverken røbe hvem eller hvor, for det er ikke min mening at gøre dem til mine eller sætte dem på facebook, jeg registrerer dem blot og storglædes over, at de findes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar