Grå morgen og brillans

Clara Haskil 1895-1960

Hermed er en ny lytning igang. Ærkeklassisk. Det bliver Mozarts klaverkoncerter, jeg må bare høre nogle af dem. Der er ikke muligheder for at stjæle direkte: karakteren af Mozarts værker gør dem svære at bryde ned i enkeltdele, delene er så enkle tilsidst, at det smuldrer mellem fingrene på en. Til forespilning ved stillingsbesættelse i orkestrene, skal musikerne så vidt muligt fremføre Mozart i mellemrunden, for hvis de kan dét, så kan de….! Der er nemlig ikke meget at operere ud fra. Men altså: det, der så er…

Denne morgen bliver det klaverkoncert nr. 27 med Clara Haskil i en indspilning fra 1957. Selvom jeg ikke direkte kan hapse, håber jeg alligevel at noget siver ind. Under alle omstændigheder: nydelsen ved at sætte sig en grå januarmorgen og lytte til dette er ubeskrivelig, bare fedt at kunne undskylde med, at det er "i embeds medfør". Hæ.

Filmen KOMPONIST

Filmen KOMPONIST af Ida Bach Jensen kan nu streames på Filmstriben:

http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=9000002198

Sikken voldsom trængsel

- og alarm, det er koldt - og vådt - , og man må STÅ sig varm.

Så har vi igen været gennem en del af julens glæder, og oplevet det danske samfunds hånlatter overfor de bløde trafikanter.

Vi skriver 2015, men det er ikke muligt på mindre togperroner at finde læ, endsige en smule varme. Selv på større stationer er det ikke muligt at hverken opholde sig indendørs eller komme på wc, og hvis der overhovedet er en kiosk, kan man kigge i vejviseren efter dens åbningstider.

Man skulle tro, at trafikken var indrettet for mennesker, men det er den ikke: den er indrettet for biler.

Skal man som gående eller med cykel på tur med de større færgeforbindelser, er billetten uforholdsmæssigt dyr og serviceniveauet helt under dørken. Hvorfor: jo, færgerne får tilskud for at kunne konkurrere med BILbroerne, og får derfor deres tilskud pr. bil, der kører ombord, og så er alt andet andet jo ligegyldigt…(!)

Meget ejendommeligt at man ikke udnytter moderne IT og teknologi til at lave fede transportsystemer fra dør til dør, hvor man kan læse, snakke eller bare slappe af trygt, varmt, enkelt.

Hermed ønskes et godt og mere velrejsende nytår til alle læserne af min blog!

Sinfonia Concertante III

Min seneste og i denne omgang sidste gennemlytning af Sinfonia Concertante førte til en del opdagelser i detaljen, især én: først forstod jeg ikke, hvad det var jeg hørte: en marimba med lidt gnækkende knas på, eller hvad?

Det viste sig at være en progression af to dybtliggende oboer, trakterende hver sin ret tætliggende akkordtone.

Her viser sig virkelig Prokofievs geni: hvordan han har siddet og syslet med sit partitur og her fundet en superfed original effekt. Aner man min misundelse?

Jeg kan desværre ikke stjæle den pågældende effekt, det er en one-off, ligesom når Ligeti i sit orgelværk Volumina foreskriver, at orglet slukkes på de sidste toner. Det giver en yderst speciel virkning, tonerne sygner virkeligt hen, de skrider jo nedad pga. det faldende lufttryk i piberne, men igen: en engangseffekt, som vistnok ikke bør kopieres direkte(…!) 

Narrestreger virker imidlertid altid inspirerende her i værkstedet ;-)

Sergej Prokofiev: Sinfonia Concertante, 1. sats slutning

Farver og tilfældigheder

Sangene til Cecilia Lindwall tager form.

Et af digtene, vi har valgt, handler om, at lykken kun kan findes ved at opsøge det fremmede, komme hjemmefra. Her indgår ordet "purpur", som jo er en farve, der ofte tillægges eksotiske undertoner. Lige nu er jeg spændt på, om det musikalske forløb, jeg har lavet, vil få ordet purpur og et særligt delikat skift til tonerne cis og dis til at ramme hinanden. Som nogle ved, arbejder jeg en del med tilfældigheder, og derfor opstår disse momenter, åbninger, hvad vil der ske? Og hvis det ikke lige rammer, er dette oftest det rigtige, så skal det bare være lidt forskudt…!

Et andet spørgsmål er: hvordan mon purpur udtales, udsynges, på svensk? Denne lille uvished kan tilføje en endnu ukendt nuance til det sted i satsen.

En aktuel koncert og mere Prokofiev

Aktuel koncert:

Cecilia Lindwall, sopran, hvis dejlige stemme jeg er ved at komponere nogle sange til, kan høres på koncert i Sofiebadet søndag eftermiddag:

http://www.sofiebadet.dk/musik/musikken.php#program

Forleden hørte jeg en søndag morgen Adam Simonsens udmærkede P2-program, hvor han havde den mindst ligeså udmærkede Simone Aaberg Kern som gæst. Hun er en spændende kombi af feminisme-pilot-punk-kunstner-OG: klassisk-musik-kender! De var så venlige at spille noget musik af Prokofiev, som kunne være noget af det, jeg også leder efter for at kunne stjæle noget godt stof, som vi komponister jo som bekendt plejer at gøre….

Det var et udpluk af Romeo og Julie, hvor der er et grotesk akkompagnement i sværvægter-traditional-bondeklassen: Riddernes Dans, Dance of the knights.

Og på den måde kom jeg så igenigen, ud over min lytning til Sinfonia Concertante, i berøring med Prokofievs righoldige livsværk og materiale.

http://www.dr.dk/p2/p2-all-stars/

Simone Aaberg Kern

MGP i minaretsang

http://www.svt.se/nyhetsprogrammet-kulturnyheterna/se-program/kulturnyheterna-458?autostart=true

Gå cirka 10:40 minutter ind og se/hør!