Idag, i dette øjeblik, bakser jeg med nogle violinfigurer. En god, basal ny-gammel verden har just åbnet sig for mig: Broby-Johansens bøger om kunst og kunsthåndværk, jeg har set dem i mine forældres og i mange andres bogreoler tusind gange og måske vidst, at de engang ville få betydning for mig. Jeg er en hund efter hverdagen i kunsten.
Det kan ses, at ørepropperne har måttet tages i brug: der sættes altaner op i naboejendommen, og det larmer gudsjammerligt med brummetoner og det hele.
Indimellem er jeg dejá-vu-agtigt ført tilbage i tiden til cirka 1991, hvor jeg sad på Østerbro i Ribegade ved mit klaver og ledte efter violinfigurer til et stykke for violin og electronics: "Heaven can wait" kom det til at hedde. Jeg var lige startet på konservatoriet. Der er nok mere ro om processen nu, ikke desto mindre opdagede jeg igår en virkelig fed kombi af to ret ens violinfigurer. God høst, så var dagen reddet. Og de holder ovenikøbet ved gennemspilning idag ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar