Da jeg selv på mødrene side er rundet af endda meget religiøs herkomst, min mors familie er alle fra Indre Mission, finder jeg alt der vedrører ortodoks religiøsitet både skræmmende og yderst genkendeligt. En af mine fætre er præst og ud af en gruppe, der absolut ikke tolererer kvindelige præster. Ikke at jeg vil være præst, det Gud forbyde ;-) men hvor er det absurd gammeldags. En anden fætter havde sagt til sit lille barn på 3 år: "Du kommer i Helvede, hvis du hører P3", purken havde refereret det til sin bedstemor, der da heldigvis var blevet noget chokeret over denne buldren og bragen fra dommedagsbasunerne.
I sin roman "Sne" opremser Orhan Pamuk så glimrende forskellen på det politiske tørklæde og det traditionelt funderede tørklæde, idet romanens hovedperson under sin rejse til provinsbyen Kars i Tyrkiet ved, "hvor let det er at se, når et tørklæde er politisk". Og en skoleleder dræbes, fordi han ikke tillader tørklædepigerne at komme ind på hans skole. På den måde får Pamuk yderst elegant fortalt om paradokset i, at de rettroende faktisk alligevel ønsker en form for uddannelse af deres unge piger. Ligesom at de meget religiøse og rettroende kristne i min mors familie også må finde en måde at navigere i den omkringliggende verden på.
Som halal-hippie er man jo solidarisk med de tørklædebærende, ja, jeg kan gribes i selv at tage et tørklæde på i ny og næ ;-) Men vores afsæt er et tredie: den rettroende muslimske verden udgør også en hardcore kritik af en del af den vestlige ideologi, som kan virke meget vulgær i sin ufatteligt utildækkede og mærkeligt forbrugerisk rodløse mani. At så konflikten har omdrejningspunkt et helt tredie sted, nemlig i et land befolket af mennesker, der længe var forfulgt, men nu sør'me da har lært selv at betjene sig af brutal imperialisme, er en anden historie…(!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar