torsdag den 27. maj 2021

Knivskarp øvning for pianister

  Nede mellem bunkerne, jeg har flyttet lidt rundt i min arbejdskammer, fandt jeg denne etude, måske udviklet specielt til brug i 12-tone-musik, hvem ved...?! 12-tone-musik er jo meget pointilistisk, og det kan man ihvertfald opøve med denne etude: hver tone formes individuelt mht. varighed, styrke OG type af anslag, så der skal virkelig holdes "tungen lige i munden":




fredag den 19. februar 2021

Kastanje på vej, er på p2 mandag den 22.3. om aftenen

Christina og Eva modtager applaus ved koncert 2019

 Så er der en uropførelse på trapperne: koncertstykket "Kastanje" har fundet plads i koncertprogram den 21. marts i Hjørring Musikforening.

 "Kastanje" er for soloklaver, det er skrevet 2019-2020 og er faktisk påbegyndt på Skagen Fuglestation, hvor jeg havde ophold i marts 2019 og kunne dykke ned i nodearbejdet kombineret med lange gåture, fuglekiggeri og solopgange over Kattegat.

Oprindelig var Kastanje en del af et mere omfattende værk, men Christina og jeg har ladet det gå solo.

 Stykket indgår i en årstidscyklus med værker af Fanny Mendelsohn, Clara Schumann og nyreviderede sange af Nancy Dahlberg. På flygel Christina Bjørkøe og Nina Bols-Lundgren er sangsolist.

 Kastanje kan høres på P2 allerede den 22. marts om aftenen og derefter streames fra DRs hjemmeside!

tirsdag den 9. februar 2021

Super interessant forestilling

 


Klik på følgende link og kom med til en særdeles interessant forestilling:

https://operavision.eu/en/library/performances/operas/pelleas-et-melisande-grand-theatre-de-geneve

 En varm anbefaling fra mig: benyt en enestående chance: en af mine top 3 yndlingsoperaer, Pelléas et Melisande af Debussy, sættes op af et ufatteligt makkerpar: den super jordbundent kommunikerende koreograf marokkansk-belgiske Sidi Larbi Cherkaoui og den stillesiddende, sært provokerende billedkunstner Marina Abramovic.

Jeg har næppe fantasi til at forestille mig, hvad de kan gøre ved Debussys gennemæteriske vidunderdrama.

Der er premiere på operavision.eu 19. februar, og så plejer det at ligge der en rum tid.

fredag den 29. januar 2021

Kulturlivet genopstår...!!!


   For 3 år siden var mine nerver på højkant, jeg skulle have min første premiere på Det Kgl. Teater med min kammeropera "Den Rejsende", det var næsten for meget, hold da fast, mange ting skulle gå op. Der blev kæmpet med blod, sved og tårer for at holde sammen på holdet, nedkøle de ophedede gemytter, fikse teknikaliteter, holde kursen, det var et småhelvede. Een ting havde dog været værre: AFLYSNING😰🎭🎶🎈🙏 Til alle jer, hvis værker, jobs, initiativer, højdepunkter, er ramt af coronanedlukning: Hold Ud!!! Der er SÅ meget brug for det I laver, og der kommer nye tider🌞👍💚

mandag den 11. januar 2021

Hvis der er noget godt

 

Musikeren på billedet var sikkert IKKE en der spillede uperfekt, ved ikke hvem det er...

   Her hvor coronatiden trækker ud og trækker ud, vil jeg nævne en mulig POSITIV sideeffekt. Ud over de åbenlyse, som er en kollektiv opmærksomhed på den lokale natur, en begrænsning i forbrug og flytransport m.m.

  Nogle mener, bla. David Byrne fra Talking Heads, at muligheden for fonografisk gengivelse, dvs. først lydoptagelse, så radio, så grammofon, nu lydfiler osv., har ført til en perfektionering i live opførelser af også klassisk musik. Det kan der være noget om.

  Her i sommers skete der så følgende: alle mine udøvende kollegaer, sangerne og instrumentalisterne, havde i en periode været uden jobs. De havde måske klaret sig igennem med kompensation og /eller dagpenge, men de var kommet helt ud af deres sædvanlige travlhed med at være på toppen hele tiden mellem afvikling af koncerter, indstudering af nye ting og vedligeholdelse af apparatet.

  Pludselig kom der koncerter igen, ofte en masse småjobs, og man skulle op på hesten igen. For nogle betød det en kolossal træthed, de kom til en prøve og gik fuldstændigt udmattede derfra, overraskede over, at de var vant til denne "most" 24/7, før coronaen slog ned.

  Andre troede sig i samme form som de plejede, de fik sagt ja til for mange af disse småjobs, man kunne opleve topmusikere  fumle sig gennem passager, hvor de så himmelfaldne ud: "hvorfor driller det her? Jeg plejer at kunne det hele..."

  MÅSKE har dette ført til noget godt: jeg er selv ikke perfektionist, der er sgu altid huller på strømperne og flænger i bagtæppet. Det er ikke for det tekniske jeg gør det her. Men den har været svær at forklare, nu er der en fælles falden ned, som, i min optik forhåbentlig, kan hjælpe til at uddestillere hvad der kunne være af dybere, væsenlige budskaber i den enkelte indstudering, den enkelte opførelse. Jeg glæder mig til det kommende år. At lytte.