Christina og Eva modtager applaus ved koncert 2019 |
Så er der en uropførelse på trapperne: koncertstykket "Kastanje" har fundet plads i koncertprogram den 21. marts i Hjørring Musikforening.
"Kastanje" er for soloklaver, det er skrevet 2019-2020 og er faktisk påbegyndt på Skagen Fuglestation, hvor jeg havde ophold i marts 2019 og kunne dykke ned i nodearbejdet kombineret med lange gåture, fuglekiggeri og solopgange over Kattegat.
Oprindelig var Kastanje en del af et mere omfattende værk, men Christina og jeg har ladet det gå solo.
Stykket indgår i en årstidscyklus med værker af Fanny Mendelsohn, Clara Schumann og nyreviderede sange af Nancy Dahlberg. På flygel Christina Bjørkøe og Nina Bols-Lundgren er sangsolist.
Kastanje kan høres på P2 allerede den 22. marts om aftenen og derefter streames fra DRs hjemmeside!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar