Som en lille opdatering herfra nodeværkstedet, travlhed med en lejlighedskomposition, arbejdstitel: "Anholt under disen" til koncert i Anholt Kirke den 6. juli, "smut" gerne forbi, tihi.
Mest bøvl med finansiering af store projekter, for at optræde transparent: det går ikke for godt med at få min "Ensomhedskantate", tekst af Shakespeare "Fønix og Turtelduen" ud at spille, det er minimalt hvad jeg har opnået af midler. Lidt bedre går det med min "BMW", ballet-musik-workshop, men det er mest fordi min gamle ven og pianist og balletkender Deborah Wood klør på med krum hals og nul i honorar, SUK altså...
Med en anden veninde har jeg en joke kørende: hvad ville du gøre, hvis du fik 30 mill. kr., nu har jeg sat et budget op, det kan vel ikke skade: i hvert fald en lejlighed med et separat arbejdsværelse, det er i sig selv en succés at jeg stadig (stædig) er blevet ved med at komponere i alle disse år i min krog på cirka 2 kvadratmeter, denne lille krog er en civilisationsmarkør, jeg siger det bare(!)Meeen: en smule mere plads og en dør at lukke efter endt arbejde....
Dertil en personlig assistent til redigering af noder, printning, kommunikation og andet godt, bare en dag om ugen. Og en hushjælp, som kan være her to dage om ugen, lave husligt arbejde og hjælpe med forberedelse af den ugentlige dinner, som jeg så ville være i stand til at afholde for familie og venner, mums.
Samt investeringer i grønne tiltag og især udbredelse af min musik: koncerter og indspilninger, PR, jamen altså, hvad man ville kunne udrette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar