onsdag den 5. november 2014

Aktuelt


Næste uge på SMK Fridays vises filmen KOMPONIST, hvor vi er tre komponister der portrætteres, kl. 15, Statens Museum for Kunst:


En anbefalelsesværdig koncert samme aften:
KoncertKirken, Blågårds Plads 6a 2200 København N 
14. november 2014 kl. 19.30
"Sieben Worte" (Syv Ord) er den verdensberømte komponist Sofia Gubaidulinas gribende bud på Jesus sidste timer på korset. Med et accordeon som det martrede legeme, en cello som lidelsens kors og den opstigende sjæl og omkring dem et strygeorkesters overjordisk klingende kor, fremmanes et ualmindeligt levende billede af den sidste tid på Golgata: Smerten, heden, tvivlen, tørsten, viljen, døden og frem for alt kærligheden.
For 200 år siden skrev Joseph Haydn sin strygekvartet over præcis samme tema: “Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze”. Dette mesterværk er rundet af en ganske anden tid. Men det er som om alvoren, skrøbeligheden og skønheden overdøver kalvekrøset og pudderparykkerne – passionshistorien var dengang som nu, en af den vestlige verdens mest betydningsfylde fortællinger. Medvirkende: Johannes Rostamo, cello, Andreas Borregaard, accordeon, Simon Crawford-Phillips, dirigent, Stockholm Syndrome Ensemble & String Orchestra.Billetter (120 kr.)kan købes i døren eller skriv til projektsiebenworte@gmail.com
For tiden spiller også denne opera af Shostakovich:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar