fredag den 30. december 2016

Til alle nodenørder...

sångarsker, filharmonikere og alle jer andre: 

GODT NYTÅR!

Vi ses i 2017...

torsdag den 22. december 2016

Børn skriver noder

Det har været en svær nød at knække, kan man få folk til at skrive lidt noder, som jeg kan spille på min violin?
Nu har jeg fundet løsningen i form af Kik-Spil, hvor man trækker brikker og laver en uformel lille sats lige til at opføre...
Se bare her, hvordan børnene gik til den på Rundhøjskolen ved Århus:

Foto: Birgitte Madsen, musiklærer, Rundhøjskolen, november 2016

tirsdag den 13. december 2016

Shakespeare - og mig

Nu til en pudsig ting: Shakespeare blev født den 23. april 1564, mener man... Dermed er jeg født nøjagtigt 400 år senere, på samme dato, men altså 1964, det synes jeg er lidt morsomt. I øvrigt døde han også på den 23. april, i 1616.
Lige nu læser jeg på noget af hans stof med henblik på en form for kantate, jeg gerne vil lave.
Under studierne går det op for mig, at han var feminist:

"Lad ingen mand den visne blomst gi' skylden
men vinteren, der blomsten overfaldt;
last ikke den, der blev gjort syg, men bylden,
der lå bag. Åh, lad ikke det bli' kaldt
for kvinders fejl, at mænd dem ud har valgt
til at bli' misbrugt! Disse stolte herrer
la'r svage kvinder skammens byrde bære."

Så er alt såmænd sagt om den sag, og på empatisk vis. Tak, du gamle William!

(Fra "Shakespeare - kærlighedens digter", oversat af Bjarne Gertz, Det Poetiske Bureaus Forlag)

fredag den 9. december 2016

Tænk engang...

snart er det 2017.... Nu har jeg fået ting ordnet, som måske ikke har så meget musik i sig, men som skal til, for at det hele spiller: oprydning af mails, lister til KODA, kontakt med Skat, ja, sågar afrimning af køleskab(!)
Her på bloggen fortsætter jeg derfor næste gang min beretning om nodernes udbredelse.
Stay tuned..!

fredag den 25. november 2016

Noder til og for alle

Det er min vision, at alle skal lære at læse og skrive noder. Vi har en fantastisk og enestående tradition med den noterede musik. Og alle hjernestudier viser, at musikalsk aktivitet binder hjernen sammen, gør os stærkere ved at gøre os mere fleksible, vi kan spille på flere talenter, tangenter, når vi har adgang til flere dele af os selv end lige hverdag, effektivitet og cost-benefit.
Venligst, giv det en ekstra tanke: at alle lærer noder at kende!

mandag den 21. november 2016

Aktuelt: Mahagonny, anbefales!

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/opera/mahagonny/

Så er der smæk for skillingen og karsk samfundskritik på Operaens store scene...

Jeg var heldig at se generalprøven i torsdags på Mahagonny, og går og glæder mig på alle de andre publikummers vegne, at de skal ind og opleve dette miks af spejlende kritik, totalteater, rå provokation og sær musik.
Mahagonny, den depraverede stad, er blevet til København, og man mindes om, at vi her er "verdens lykkeligste", haha, den sidder lige i skabet.

fredag den 11. november 2016

Månen og solen


https://video.kglteater.dk/rusalka 

  Sidste uge gik jeg fra mørke til lys med "Se nu stiger solen". Men det fører straks til nye overvejelser. Radioens P2 har for nylig afholdt en konkurrence om, hvilken opera-arie, der er den mest elskede. Det blev "Sangen til Månen" fra "Rusalka" af Dvorâk. Ikke noget dårligt valg, men vildt interessant, for jeg troede vi var ude i "La Boheme" eller "Tryllefløjten" eller noget i den boldgade.
  Nu er Dvorâk super udtryksfuld, men teksten synges altså på tjekkisk...!! Jeg bliver helt opløftet over dette faktum, i en tid hvor amerikansk tyggegummidialekt og især katastrofevalg oversvømmer os, trænger jeg til at blikket, øret, vendes mod helt andre retninger, og da gerne Østeuropa! Jeg dyrker selv flittigt at spille folkemusik derfra med min ven Spillemanden.
  Det spiller virkeligt i operaen Rusalka med den slaviske farvning, forsiringerne, også jeg er helt solgt.
  På Operaen har de en opsætning, hvor månen i gigantstørrelse skinner som en ægte skælmsk høstmåne over handlingen....