Klarinetsteder. Prokofiev II

  Tænk engang, nogle fede klarinetfigurer, og især at han starter satsen med de aller-aller-dybeste toner i chalumeau-registret på den ellers almindelige mellemleje-klarinet..! Og så senere kommer basklarinetten og tager over, og da er man psykologisk primet, så at sige, til de dybeste, meget fysiske og ret skumle toner fra basklarinetten.
 - Så kan jeg også mægtig godt lide springfigurerne, som optræder i næsten alle strygerne, han får virkelig rustik bondelyd ud af det.      

  Dobbelte dobbeltgreb, han kan sit kram, så strygerne kan hoppe og samtidig give fylde til akkorden.

Klarinetten indleder satsen "Masker" med nogle af sine dybeste toner

 Efter yderligere 6 takter er også basklarinetten helt nede i sit dybeste leje

De meget virkningsfulde dobbelte dobbeltgreb i hhv. violin II
og bratsch, mod satsens slutning

NB: Hele partituret er noteret i C

Egen agenda. Prokofiev I

  Det blev lige partituret til Romeo og Julie af Prokofiev, som jeg faldt over i reolen.     

  Jeg har ellers snart brug for at studere et værk med solist, men så skal jeg vist på biblioteket…

  Mit ærinde er "tossestreger", altså figurer hvor man aner den tovlige side af Prokofiev.

  Måske er jeg der for at stjæle, men måske lige så meget for at nyde tovlighederne: vi lever i en tid, hvor konventionen har alt for let spil, den megen assimileren på de sociale medier gør særheder sjældnere. Også selvom man er en mester til at opsøge dem.

  Mit ærinde er også bare det at have et ærinde: den klassiske musiktradition er en sværvægter, så man kan væltes omkuld, hvis ikke man kender sin angrebsvinkel(…!)

  En stor nydelse imidlertid, lyt med på:

https://www.youtube.com/watch?v=sTzKxGeYywo

Vær velkommen!

  Så er jeg igang med redigeringen af et kompakt stykke for kirkeorgel.

  Det er tænkt til en organist, som råder over et barokorgel, jeg skal derfor måske tænke i terrassedynamik: barokorgler har vist ikke et såkaldt svelleværk til at trinfrit regulere mellem forte og piano.

  Men så har det så meget andet. En fin klang.

  Det er lidt sværere at sætte tempi end i andre stykker, kirkeakustik er noget låddent noget.

  I anledning af at det er et kirkeorgelstykke, har jeg indflettet "Vær velkommen, Herrens år". Jeg synes det er så smukt hver nytårsaften, når alle står og synger med på dén!

  Måske skulle jeg kalde det: "Vær velkommen, Alle flygtninge!"

Grumhed og skønhed

Gå ind på Dansk Ornitologforenings hjemmeside og se et billede af en slørugle, som har fanget sin aftensmad!

http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1390