Dejlig sommersejlads med hygge og læsning: Bruce Chatwin mm. Er på vej til det sydfynske, der venter en række arrangementer, måske også musikalske oplevelser, hvem ved...?
Eva Noer Kondrup
søndag den 29. juni 2025
Sommer
Dejlig sommersejlads med hygge og læsning: Bruce Chatwin mm. Er på vej til det sydfynske, der venter en række arrangementer, måske også musikalske oplevelser, hvem ved...?
onsdag den 18. juni 2025
En sats for horntrio
![]() |
Johannes Søe, Eva NK, Christina Bjørkøe og Lasse Mauritzen i Sorgenfri Kirke |
Så blev det til en dejlig uropførelse af min seneste opus: "Sats for horntrio", programmet indeholdt også Brahms' horntrio og Mozart mm. Det gentages 10.8. kl. 16:00 ved Aarhus Sommerfestival: https://www.ellevangkirke.dk/kunst-kultur-og-koncerter/aarhus-sommerfestival
fredag den 23. maj 2025
Den 17. juni i Sorgenfri Kirke
Kom til koncert med nyt fra nodeværkstedet, jeg indleder et nyt samarbejde og man kan høre en bid musik få sin uropførelse:
https://www.sorgenfrikirke.dk/begivenhed/17-6-2025-flygelindvielse-koncert-nr-2-38132
lørdag den 10. maj 2025
Spændende gennemskylning
Er just hjemvendt fra længe ventet rejse til Krakow i Polen. Mange, mange tanker og sansninger om livet i vores fælles Europa. Gennem årene læsning om de politiske vinde i Polen, og så dette nærstudie af den nærmest eksploderende infrastruktur med spritnye stationer og baner og alt mulig andet i hele landet. Til sammenligning er der jo vist ikke blevet investeret på samme måde i det østlige Tyskland... Nydelige køkkenhaver, en bekedenhed og værnen om det man har, men også en ensartethed, der under overfladen rummer den konservativ-småfascistiske undertone i tidligere østblok-områder. Desværre. Stærke musikalske rødder, masser af Nobelpristagere. Jeg er så glad for denne rejse, var flov over ikke tidligere at have besøgt dette genbo-land. Hjemturen over Berlin var lidt af et chok i al sin diversitet og andre historier. Og masser af musik i mit hoved.
fredag den 25. april 2025
Retningen
At få spillet et nyt orkesterstykke, det har ganske naturligt sat en del overvejelser i gang.
Tilstede ved koncerten var en mand, som også var publikum ved mit tidligere orkesterværk "Salt strøm salt" i starten af nullerne. Dengang kom han hen til mig og sagde følgende: "Det var ikke så slemt som jeg troede". Dette er en ret spøjs og vel nok meget dansk kommentar. Vi kender ikke hinanden, jeg genkender ham blot som del af det faste publikum omkring klassisk musik, og han er jo, som jeg, blevet godt 20 år ældre.
Hvad der er sket i min musik, går i den retning han indirekte har udstukket. Og det giver mig rum til at reflektere over især modernismens rolle. Da jeg får mere og mere våde fødder af at træde over i en episk- traditionel musikalsk fortællestil. Der er bare ingen vej tilbage, jeg ville svigte mit mandat, hvis ikke jeg vovede dette.
torsdag den 3. april 2025
Uropførelse vel i hus
Ja, så lykkedes det med prøvearbejde og koncert og det hele: min hornkoncert er blevet uropført sidste torsdag med Copenhagen Phil, deres solohornist Emilie Ravn Jensen var meget, meget velspillende solist og chefdirigent Christoph Gedschold ledsagede med lige så velspillende orkester.
Så dejligt at være vendt tilbage til at arbejde med orkester!
tirsdag den 28. januar 2025
Smuk skrift
![]() |
Var så heldig at se udstillingen om islamisk kalligrafi på Davids Samling, det var få dage før den var forbi... Det drejede sig om skrift på papir, på silke, som indgravering i messinglamper og meget andet. Selve det at skrive er en stor, stor praksis, jeg er jo så heldig, at jeg skriver toner, og her er gengivet et citat, som klinger af noget jeg kender:
(museets oversættelse af ovenstående:)
"Åbn din penneæske under gunstige forhold og nedfæld alverdens gaver, idet blækket i din rørpen er til at formgive lystens og skæbnens udseende."