Schönberg, Tone, Bror og Debussy

 

I november har der været gang i koncertlivet, og jeg har haft den ene vidunderlige oplevelse efter den anden.

Først var det Arnold Schönbergs blæserkvintet, 40 minutter og sjældent opført, et af de allerførste 12-toneværker overhovedet.Men forbavsende klassisk, romantisk, i sin gestik, når man er blevet vant til mere krads modernisme, serialisme og meget andet godt.

Så gjaldt det en liederaften i en kælder. Jeg har i mange år følt, at fx liedgenren nærmede sig en undergrundsstatus, og her var det altså ganske bogstaveligt(!) Faktisk har jeg i min vennekreds en ung mand, der går vildt op i lieder, og den interesse kan man nok også have for sig selv og selv gå på opdagelse i, men måske den er ved at få sin renæssance? Samme unge mand sætter til eksempel stor pris på Hugo Wolf(!) Her var det den skønne, fuldtklingende wagnerstemme i skikkelse af Britt-Tone Müllertz, som sammen med pianist Kristoffer Hyldig, i Hyldigs øvelokale, gav Mahlers Rückertlieder mm. De der Rückertlieder, dem skal jeg have kigget nærmere på...

Næste højdepunkt var livestreaming fra Malmö Opera af Verdis "Giovanna d'Arco" = Jeanne d'Arc. God opsætning og fra første strofe fra tenoren var man henført, det var Bror Magnus Tødenæs med den stærkeste mavemuskel-tenorsstemme siden Jussi Björling, dér kan man tale om at brænde igennem.

Sluttelig var jeg i Koncerthuset og høre DRorkestret i Brahms og Debussy. Øjøj, Debussys La Mer stod i perfekt balance, det var et under. Tak for alle disse oplevelse: musikere og koncertarrangører, nu kan det godt blive og være vinter...!

Om episke forløb

Så er det ved at blive sensommer på kvisten, jeg ser på nye projekter og læser korrektur på min Hornkoncert til Emilie Ravn Jensen og Copenhagen Phil:

 https://copenhagenphil.dk/koncerter/haydn-og-schumann/

Allerede næste uge går turen til konservatoriets bibliotek for at finde nogle ganske bestemte noder, noget stof jeg må studere. Det er både trygt og frygteligt spændende at overgive sig til den noterede musik gang på gang, fjerne sig lidt fra hverdagens platforme. De er ikke uinspirerende, hverdagens sysler, men de store episke forløb, de ville mangle, hvis ikke jeg havde adgang til de der strømmende noder...

Sommer

Så blev det tid til at sejle en velfortjent god, lang tur. Er endt på Rügen, her er vidunderlig natur, historien om Europa i nyere og ældre tid og meget mere...

Arbejdet

 

Arbejdet med min nye koncert for valdhorn og orkester lakker så småt mod enden. "En god komponist låner ikke, hun stjæler", let omskrevet citat af Stravinskij, og TIHI: jeg har stjålet friskt, osse fra Stravinskij....!

KOMPONIST dokumentar kan streames

Så er det heldigvis igen blevet muligt at se KOMPONIST på Filmstriben, kræver bare biblioteks-login:

https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000002198/komponist

At slå darlings ihjel...

Noget af det aller aller sværeste er kommet til mig igen: (havde helt glemt hvor slemt det er) at slå darlings ihjel, kill your darlings, SUK....(!)

Ingen vej udenom den grusomme slagteproces. Måtte igår droppe nogle ottendedele i baslinien, nogle ottendele som har været med mig lige siden det helt originale idéoplæg til den sats jeg arbejder på. Skulle se et par færdige takter som partitur. Var gået ind på kongebib, det er for mig Diamantens gamle læsesal med de grønne lamper og skønne skønhed, hvor de studerende og andre sidder i absolut tystnad og grifler koncentreret. Et af mine yndlingssteder når noget skal på papir, dog ikke egnet for terningekast, det forstyrrer(!)

Men altså, opdager der, at jeg må slagte de elskede ottendedele i baslinien, var bare nødt til at droppe dem, satsen ændrede pludselig helt karakter og blev mere skubbet i retning af romantisk-tung end barok-flydende, altså æv, kunne jeg leve med det? Er nødt til det. Hovedprincippet er jo kun at skrive det som skal skrives.

Er denne morgen på slagteproces nummer 2: at udelade at arbejde. Okkedok, det kører for mig nu, for mindre end en måned siden satte jeg de første noder, og jeg begynder allerede at have færdigt materiale, så småt. Der er intet i vejen, jeg har mine formiddage, mine metoder, mit stof, mine rutiner, min arbejdsglæde, og det hele strutter af mening. Så hvad sker der lige? Jo, min stakkels mentale klumpfølelse, kendt gennem mange år, når jeg havde arbejdet for meget, for længe, for koncentreret. En farlig udbrændende tilstand: ikke i stand til at tale et ord med andre mennesker. Det går ikke, slut, ingen noder idag, lige til at tude over.

Der skrives

  Herligt at være i gang med et større værk. Masser af overvejelser og research og erindringer om værker, hvor der liiige var noget jeg kunne "låne". Har været så heldig at få en periode i total arbejdsro på det fine refugium Klitgården i Skagen. En form for nulstilling af hele det kreative apparat, når det plejer at skulle proppes ind mellem tusind nødvendige sysler (...!)