Min kære farmor Clara (1911-1995) skrev den fineste skråskrift, her en af hendes første diktater fra skolen. Det var jo med blæk, så der skulle holdes styr på at pennen virkede, uden at klatte vel at mærke, samtidig med at diktaten skulle aflyttes og omsættes til skrift. Man fornemmer en vis glæde ved selve skriften, jeg tænker den minder om min glæde ved noderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar