Idag kom jeg ved et tilfælde til at lytte til dele af en Mozart-symfoni. Det var kun brudstykker, og det var gennem en døråbning.
Først hørte jeg, at de var godt i gang med en gennemføringsdel, stemmerne flettede og modulerede på kryds og tværs.
Da jeg gik den anden vej forbi døråbningen igen, var der en forenkling, men også en intensivering i satsen, og pludselig kom der et heftigt synkope-sted. Wow.
Jeg har gået rundt i årevis og troet, at jeg studerede noget 'avanceret', når jeg spillede eller skrev såkaldt skæve rytmer, vekslende taktarter, polyrytmer og overlappende bjælker, og hvad ved jeg...
Så skulle jeg bare lytte til en helt enkel passage, som Mozart lige intensiverer, for at fatte rytmens rationale, så at sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar