I forbindelse med mit kreative arbejde har jeg et ønske om at studere Prokofievs værk for cello og orkester, opus 125, som altså hedder "Sinfonia Concertante", da det åbenbart mere er en en slags koncerterende vekselsang mellem solist og orkester end en decideret solokoncert.
Jeg har læst om værket i Galina Vishnevskaya's selvbiografi, hvor det omtales, fordi hendes mand, Rostropovich uropførte det.
Nu har den vilde jagt gået for at få et partitur at studere. At falde over et fysisk eksemplar i en nodebutik, er af indlysende årsager umuligt, ihvertfald i København, så jeg bestilte et eksemplar hos Boosey and Hawkes, England, men VISA-kort betalingen drillede. Så ringede jeg derover, der var længe stille i telefonen, for det viste sig, at de faktisk ikke engang havde et eksemplar på lager, og det havde deres andre leverandører heller ikke…
Så må man låne. Men suk: hverken hovedbiblioteket eller det kongelige var leveringsdygtige.
Så ringede jeg til konservatoriet, de ville så gerne hjælpe, men de havde det heller ikke. Og nu er det så tid til at finde de røde ører frem: værket er uropført i København af alle steder. I 1953, efter Prokofievs død, med Radiosymfoniorkestret.
Fortsættelse følger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar