En spillemand udi alverdens folkemusik sagde til mig, da vi lyttede til de første takter af det fynske forår: "Meget russisk". Måske er det den bedste forklaring jeg nogensinde har fået på Nielsens meget kendte vekslen mellem dur og frapperende mol. Og jeg kan godt høre slægtskabet til en Mussorgskijsk tone, det er faktisk rigtigt. Og det er et kæmpe dramatiseringsredskab for Nielsen. Turen gennem de fynske landskaber bliver, ud over at være dybt poetisk, også meget dramatisk. Et drama man normalt ikke tillægger det danske landskab overhovedet, og da slet ikke i disse tider, hvor enhver naturoplevelse lader til at være noget med at købe en allerhelvedes masse udstyr, stige på et "flight" og forsøge at bestige K2(!!) Men altså: her drama i det fynske, for, som min gode ven, spillemanden, siger: "Naturen på Fyn er skam meget dramatisk. Vi lader os forføre af fynboernes milde sprog, men de vildeste bilister bor på Fyn".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar