mandag den 24. april 2017
tirsdag den 18. april 2017
Hvis historie?
Der kører en ny serie på DR-tv, Historien om Danmark med Lars Mikkelsen. Umiddelbart et populært initiativ, den har tårnhøje seertal, og jeg hører om den i min bekendtskabskreds.
Den beskyldes fra feministisk hold for at være mændenes historie - igen. Det havde jeg allerede gættet, så den står ikke øverst på min skal-se-liste. Har imidlertid set et ret skønt klip med en - kvindelig - udenlandsk forsker, som opdager at heller ikke Skrydstrup-pigen er af dansk, altså dengangdansk, herkomst. Ligesom Egtvedpigen. Begge højstatuspersoner vel at mærke.
Nå men, er det ikke meget godt: her stilles både det patriarkalske og det nationalromantiske til skue, så en vis skepsis må dementeres.
Alligevel sidder jeg tilbage med en fæl bismag ved projektet: er det en lukken mund på Dansk Folkepartis kritik af brug af kulturmidlerne? Eller bekræfter den netop samme partis holdninger.
Jeg ser med gysen, at kulturmidlerne i Polen trækkes fra kunstnere, der ikke bedriver nationalistisk kunstnervirksomhed med fuldstændigt flade, propogandistiske film m.m. til følge. Hvis de samme vinde skal blæse her, må jeg straks ud og søge andet arbejde...

torsdag den 30. marts 2017
Oplev åbent musikværksted
Åben workshop
Eva Noer Kondrup skriver lige nu musik for violin og guitar.
Kom og overvær den kreative proces i prøvearbejdet med musikerne Kuno Kjærbye, violin, og Mikkel Andersen, guitar.
Der vil blive fortalt om baggrund og tanker bag stykkerne.
Onsdag d. 10. maj kl. 16 - 20
Tirsdag d. 16. maj kl. 12 - 16
Fredag d. 19. maj kl. 12 - 16
Søndag d. 21. maj kl. 12 - 16Museet for Samtidskunst, Stændertorvet, Roskilde. Mere info følger.
Etiketter:
egen musik,
kunst/bøger/film,
nodeværkstedet
fredag den 17. marts 2017
Dansk Folkeparti hader kunst
Så trak Dansk Folkeparti igen bukserne ned på sig selv og afslørede sit ideologiske fundament, og det er ikke kønt, vi taler fascisme, symptom: DF hader kunst. En nedlæggelse af symfoniorkestre, landets fremmeste, bærere af smertefuldt dybe fælles erindringer i dragt af symfonier, tonedigte, requiems, kollektive sandheder i følelsesform SKAL NEDLÆGGES. Det kalder vi det ikke lige i første omgang, den er for svær at sluge, vi kalder det "flytning og en mindre nedlæggelse". Altså at DRs fantastiske orkester skal amputeres fra, ja, DR selv, i sig selv kulturløst, og så skal Copenhagen Phil nedlægges, det er der nok ikke nogen der bemærker i virakken. Og da slet ikke, at vi her for fuld skrue har tidens dynamiske, udadvendte orkester…(!)
"Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min revolver". Et kulturhus i Københavns nye bydel, Sydhavnen, havde nær lidt vuggedøden, da samme parti ikke kunne forstå, at "der absolut skulle opføres et kulturhus hver gang der kommer en ny bydel". Nej, for tænk hvis folk mødtes og udvekslede mennesklige erfaringer, musik, erindringer og alt det andet farlige.
Etiketter:
kunst/bøger/film,
politik,
værker at lytte til
torsdag den 9. marts 2017
Nu kniplinger for fire hænder
Under indtryk af...: en fantastisk rejse rundt i Limfjorden sidste sommer, en rejse tilbage til forhistoriske rødder, slow living og med masser af litteratur ombord: Johannes V., Thit Jensen, Hans-Edvard Nørregård-Nielsen, især Johan Skjoldborgs livfulde erindringer, flere...
...skriver jeg nu på satserne "Fjordgræs" for firhændigt klaver. Måske mit mest vovede forsøg ud i kniplingetemaet. Derfor er stykkerne foreløbigt kun til privat brug og vil blive opført som venindemusik ved en hyggelig sammenkomst. Heldigvis har jeg gode pianister tæt på mig.
Men I skal se lidt af strukturen, for det ligner, efter redigering, sørme da kniplinger lidt:

fredag den 3. marts 2017
Inspirerende læsning
Når der skal værker på papir, researcher jeg ofte i yderkanten af temaet. Mest konkret i værker med sangtekst, men det kan også være omkring nodelitteraturen for et særligt instrument.
For tiden har jeg lejlighed til at kaste mig over materiale af Günther Grass.
Nyd dette motiv fra hans litografiske produktion:
Det er dejligt kradsbørstige, nærmest gotiske tekster, og de taler stærkt til mig. Günther Grass måtte sent i sit liv bekende offentligt , at han havde været aktiv nazist som ganske ung, hvilket naturligvis vakte en del postyr, hans rolle som stor humanist taget i betragtning. Voldsomme sager.
For tiden har jeg lejlighed til at kaste mig over materiale af Günther Grass.
Nyd dette motiv fra hans litografiske produktion:
![]() | |
| Günther Grass: omslag til Der Butt 1977, udsnit |
Etiketter:
kunst/bøger/film,
nodeværkstedet,
politik,
rejser
fredag den 24. februar 2017
Beethovens klaversonater III eller noget helt andet
Der sker hele tiden noget nyt. Den seneste koncert, som jeg besøgte, var i tirsdags i Christianskirken her på Christianshavn. Organisten Søren Johannsen og trompetisten Dorthe Zielke havde sammensat en smuk aften med billedfortælling om reformationen og musik der til. Meget smukt trompetspil især. Der var andre historier at lytte til også: kirken får eksternt spillebord, så Søren kan sidde nede i kirkerummet mens han spiller på orglet. Det bliver dejligt for ham. Og så er der blevet installeret subwoofer til 32-fods piberne, så i visse registreringer svinger hele kirkerummet, bogstavelig talt, med.
Under det festlige nachspiel mødte jeg en barok og orgelkender, Jørgen, vi fik en god snak om Bachs musik, hvorfor var det nødvendigt for Johann Sebastian at vade så langt på sine fusser for at lytte til Buxtehude? Mere om dette en anden gang.
Pga. den slags overraskende arrangementer når jeg aldrig frem til at lytte til Beethoven. MEN, nu vil jeg afvente at kunne høre sonater live, måske på hammerklaver med Ronald Brautigam til sommer...??!

rejser,
værker at lytte til
Abonner på:
Opslag (Atom)