er, hvad vi har fået foræret af dagslys. Ikke ringe. Mærkbart.
Alligevel vader jeg rundt i en tåge og føler mig ikke på højde med nogensomhelst situation. På de forskellige musikinstitutioner, hvor jeg har min gang, har folk huerne trukket godt ned i panden, krammene er slappe. Selv de mest kindkyssende sopraner er januaragtige.
Opløftende at falde over nogle Bach-kantater, nyde hvordan stemmerne fletter. Plante smil og plante solskin.
Elb-Philharmonie er blevet indviet. Tillykke Hamburg! Violinist har fået Sonningprisen, tillykke violinist!
Livet fortsætter. Bare lidt hyacintagtigt langsomt.
fredag den 13. januar 2017
fredag den 6. januar 2017
Beethovens klaversonater I
De kan komme lige ud af Det Blå, de særeste lyster. Midt i overvejelser om korsatser, børnemusik, redigering af stof, opera og meget andet, får jeg en overvældende trang til at lytte til Beethovens klaversonater(…!)
Hvorfor er de gode?
Der findes halv-objektive svar på den slags, frembragt med godt gammelt analyseværktøj, hvor sonaternes satser brydes ned i satsdele, harmonik, figurer, og det fx. er muligt at nyde godt af Ludwigs såkaldt GENNEMBRUDTE sats, altså der, hvor melodunten flytter frit rundt mellem forskellige stemmer fra melodibid til melodibid.
Hvorfor vil sonaterne have kvalitet for mig? Nu? - er nok de mere relevante spørgsmål.
Min trang til at lytte til Michelangeli eller Brendel eller Argerich er enorm, som en sult. Min gode pianist-ven siger så, apropos, at hans nytårsaften forløb således: først en anretning af østers ved et fint dækket bord kl. 19, altså tout seul, ingen gæster (ingen Dronning heller overhovedet, heldige ham), så spillede han Beethovensonater til ved 23-tiden, så drak han en halv flaske champagne, gik i seng og døsede hen, netop som han hørte råbene fra gaden og fjerne rådhusklokker klokken 00… Den historie fortæller jo i sig selv en del om sonaterne, de er Det Bedste Selskab.
Der er ingen Michelangeli eller Brendel eller Argerich'er i min nærhed foreløbig, jeg må på biblo, hente noder, sætte mig ved det bærbare krystalapparat og suge til mig, i mig.
Mens jeg skriver, dæmrer noget, en vej jeg p.t. følger af musikalsk stilstand, Debussy'sk, måske jeg trænger til antidoten..?!!
Hvorfor er de gode?
Der findes halv-objektive svar på den slags, frembragt med godt gammelt analyseværktøj, hvor sonaternes satser brydes ned i satsdele, harmonik, figurer, og det fx. er muligt at nyde godt af Ludwigs såkaldt GENNEMBRUDTE sats, altså der, hvor melodunten flytter frit rundt mellem forskellige stemmer fra melodibid til melodibid.
Hvorfor vil sonaterne have kvalitet for mig? Nu? - er nok de mere relevante spørgsmål.
Min trang til at lytte til Michelangeli eller Brendel eller Argerich er enorm, som en sult. Min gode pianist-ven siger så, apropos, at hans nytårsaften forløb således: først en anretning af østers ved et fint dækket bord kl. 19, altså tout seul, ingen gæster (ingen Dronning heller overhovedet, heldige ham), så spillede han Beethovensonater til ved 23-tiden, så drak han en halv flaske champagne, gik i seng og døsede hen, netop som han hørte råbene fra gaden og fjerne rådhusklokker klokken 00… Den historie fortæller jo i sig selv en del om sonaterne, de er Det Bedste Selskab.
Der er ingen Michelangeli eller Brendel eller Argerich'er i min nærhed foreløbig, jeg må på biblo, hente noder, sætte mig ved det bærbare krystalapparat og suge til mig, i mig.
Mens jeg skriver, dæmrer noget, en vej jeg p.t. følger af musikalsk stilstand, Debussy'sk, måske jeg trænger til antidoten..?!!
fredag den 30. december 2016
torsdag den 22. december 2016
Børn skriver noder
Det har været en svær nød at knække, kan man få folk til at skrive lidt noder, som jeg kan spille på min violin?
Nu har jeg fundet løsningen i form af Kik-Spil, hvor man trækker brikker og laver en uformel lille sats lige til at opføre...
Se bare her, hvordan børnene gik til den på Rundhøjskolen ved Århus:
Nu har jeg fundet løsningen i form af Kik-Spil, hvor man trækker brikker og laver en uformel lille sats lige til at opføre...
Se bare her, hvordan børnene gik til den på Rundhøjskolen ved Århus:
 |
| Foto: Birgitte Madsen, musiklærer, Rundhøjskolen, november 2016 |
tirsdag den 13. december 2016
Shakespeare - og mig
Nu til en pudsig ting: Shakespeare blev født den 23. april 1564, mener man... Dermed er jeg født nøjagtigt 400 år senere, på samme dato, men altså 1964, det synes jeg er lidt morsomt. I øvrigt døde han også på den 23. april, i 1616.
Lige nu læser jeg på noget af hans stof med henblik på en form for kantate, jeg gerne vil lave.
Under studierne går det op for mig, at han var feminist:
"Lad ingen mand den visne blomst gi' skylden
men vinteren, der blomsten overfaldt;
last ikke den, der blev gjort syg, men bylden,
der lå bag. Åh, lad ikke det bli' kaldt
for kvinders fejl, at mænd dem ud har valgt
til at bli' misbrugt! Disse stolte herrer
la'r svage kvinder skammens byrde bære."
Så er alt såmænd sagt om den sag, og på empatisk vis. Tak, du gamle William!
(Fra "Shakespeare - kærlighedens digter", oversat af Bjarne Gertz, Det Poetiske Bureaus Forlag)
Lige nu læser jeg på noget af hans stof med henblik på en form for kantate, jeg gerne vil lave.
Under studierne går det op for mig, at han var feminist:
"Lad ingen mand den visne blomst gi' skylden
men vinteren, der blomsten overfaldt;
last ikke den, der blev gjort syg, men bylden,
der lå bag. Åh, lad ikke det bli' kaldt
for kvinders fejl, at mænd dem ud har valgt
til at bli' misbrugt! Disse stolte herrer
la'r svage kvinder skammens byrde bære."
Så er alt såmænd sagt om den sag, og på empatisk vis. Tak, du gamle William!
(Fra "Shakespeare - kærlighedens digter", oversat af Bjarne Gertz, Det Poetiske Bureaus Forlag)
fredag den 9. december 2016
Tænk engang...
snart er det 2017.... Nu har jeg fået ting ordnet, som måske ikke har så meget musik i sig, men som skal til, for at det hele spiller: oprydning af mails, lister til KODA, kontakt med Skat, ja, sågar afrimning af køleskab(!)
Her på bloggen fortsætter jeg derfor næste gang min beretning om nodernes udbredelse.
Stay tuned..!
Her på bloggen fortsætter jeg derfor næste gang min beretning om nodernes udbredelse.
Stay tuned..!
fredag den 25. november 2016
Noder til og for alle
Det er min vision, at alle skal lære at læse og skrive noder. Vi har en fantastisk og enestående tradition med den noterede musik. Og alle hjernestudier viser, at musikalsk aktivitet binder hjernen sammen, gør os stærkere ved at gøre os mere fleksible, vi kan spille på flere talenter, tangenter, når vi har adgang til flere dele af os selv end lige hverdag, effektivitet og cost-benefit.
Venligst, giv det en ekstra tanke: at alle lærer noder at kende!
Venligst, giv det en ekstra tanke: at alle lærer noder at kende!
Abonner på:
Opslag (Atom)