Nogle gange når jeg skriver meget, fx. som i den seneste tid, hvor jeg virkelig har arbejdet intensivt på mine strygekvartetter, kan jeg godt blive noget overfølsom for støj. I flere år var den ejendom jeg bor i nærmest sovset ind i kronisk støj. Der blev installeret et meget kraftigt ventilationsanlæg i forbindelse med byfornyelsen, dette anlæg har kørt et antal timer i døgnet uden ordentlig stødabsorbering, hvilket resulterede i en brummen i min lejlighed. Efter dette blev ordnet, er anlægget flere gange blevet efterset, men jeg tror at man er ved at indse, at det ikke går med så vanvittig kraftigt et anlæg med både kraftig susen og maskinstøj til følge, og det har været slukket i en periode, YES!!
En anden frygtelig fredsforstyrrer er Frelserkirkens klokkespil: i mine værste øjeblikke er jeg på vej over for at sønderbombe kirken og gøre det af med både klokkenist og organist på een gang, nå nej: ikke organisten, ham kender jeg og ved at han er verdens sødeste mand, Jens E. De har gerne deres klokkespilskoncert fredag eftermiddag, og da gælder det om at være færdig med dagens arbejde(…!!)
Her ses et kærligt portræt af mine to lydlige yndlingsaversioner: ventilatoren og Frelserkirken, og øverst står Jesus blandt alle turisterne og agerer vejrhane(!)
Men for at det ikke skal være gnavpotteri det hele, og fordi mit arbejde på strygekvartetterne skrider fremad, får du her i næste uge et uddrag af Grøn Kvartet at lytte til.
