Sinfonia Concertante III

Min seneste og i denne omgang sidste gennemlytning af Sinfonia Concertante førte til en del opdagelser i detaljen, især én: først forstod jeg ikke, hvad det var jeg hørte: en marimba med lidt gnækkende knas på, eller hvad?

Det viste sig at være en progression af to dybtliggende oboer, trakterende hver sin ret tætliggende akkordtone.

Her viser sig virkelig Prokofievs geni: hvordan han har siddet og syslet med sit partitur og her fundet en superfed original effekt. Aner man min misundelse?

Jeg kan desværre ikke stjæle den pågældende effekt, det er en one-off, ligesom når Ligeti i sit orgelværk Volumina foreskriver, at orglet slukkes på de sidste toner. Det giver en yderst speciel virkning, tonerne sygner virkeligt hen, de skrider jo nedad pga. det faldende lufttryk i piberne, men igen: en engangseffekt, som vistnok ikke bør kopieres direkte(…!) 

Narrestreger virker imidlertid altid inspirerende her i værkstedet ;-)

Sergej Prokofiev: Sinfonia Concertante, 1. sats slutning

Farver og tilfældigheder

Sangene til Cecilia Lindwall tager form.

Et af digtene, vi har valgt, handler om, at lykken kun kan findes ved at opsøge det fremmede, komme hjemmefra. Her indgår ordet "purpur", som jo er en farve, der ofte tillægges eksotiske undertoner. Lige nu er jeg spændt på, om det musikalske forløb, jeg har lavet, vil få ordet purpur og et særligt delikat skift til tonerne cis og dis til at ramme hinanden. Som nogle ved, arbejder jeg en del med tilfældigheder, og derfor opstår disse momenter, åbninger, hvad vil der ske? Og hvis det ikke lige rammer, er dette oftest det rigtige, så skal det bare være lidt forskudt…!

Et andet spørgsmål er: hvordan mon purpur udtales, udsynges, på svensk? Denne lille uvished kan tilføje en endnu ukendt nuance til det sted i satsen.

En aktuel koncert og mere Prokofiev

Aktuel koncert:

Cecilia Lindwall, sopran, hvis dejlige stemme jeg er ved at komponere nogle sange til, kan høres på koncert i Sofiebadet søndag eftermiddag:

http://www.sofiebadet.dk/musik/musikken.php#program

Forleden hørte jeg en søndag morgen Adam Simonsens udmærkede P2-program, hvor han havde den mindst ligeså udmærkede Simone Aaberg Kern som gæst. Hun er en spændende kombi af feminisme-pilot-punk-kunstner-OG: klassisk-musik-kender! De var så venlige at spille noget musik af Prokofiev, som kunne være noget af det, jeg også leder efter for at kunne stjæle noget godt stof, som vi komponister jo som bekendt plejer at gøre….

Det var et udpluk af Romeo og Julie, hvor der er et grotesk akkompagnement i sværvægter-traditional-bondeklassen: Riddernes Dans, Dance of the knights.

Og på den måde kom jeg så igenigen, ud over min lytning til Sinfonia Concertante, i berøring med Prokofievs righoldige livsværk og materiale.

http://www.dr.dk/p2/p2-all-stars/

Simone Aaberg Kern

MGP i minaretsang

http://www.svt.se/nyhetsprogrammet-kulturnyheterna/se-program/kulturnyheterna-458?autostart=true

Gå cirka 10:40 minutter ind og se/hør!