At få spillet et nyt orkesterstykke, det har ganske naturligt sat en del overvejelser i gang.
Tilstede ved koncerten var en mand, som også var publikum ved mit tidligere orkesterværk "Salt strøm salt" i starten af nullerne. Dengang kom han hen til mig og sagde følgende: "Det var ikke så slemt som jeg troede". Dette er en ret spøjs og vel nok meget dansk kommentar. Vi kender ikke hinanden, jeg genkender ham blot som del af det faste publikum omkring klassisk musik, og han er jo, som jeg, blevet godt 20 år ældre.
Hvad der er sket i min musik, går i den retning han indirekte har udstukket. Og det giver mig rum til at reflektere over især modernismens rolle. Da jeg får mere og mere våde fødder af at træde over i en episk- traditionel musikalsk fortællestil. Der er bare ingen vej tilbage, jeg ville svigte mit mandat, hvis ikke jeg vovede dette.
