Altså, tillad mig at springe lidt rundt?!
 |
Komponist og sopran med mundbind, det sidste er skisme unaturligt!
|
Begynder i Operaen, var igen heldig igår, havde en billet til generalprøve på "Maskarade" af Carl Nielsen, og jeg holder meget af den. Især ouverturen, den har de samme kvaliteter som ouverturen til "Figaros Bryllup", det er som om det bobler over, og sammenkædningen af mange melodistumper fra selve værket spiller max.
Jeg var budt af min faste samarbejdspartner, sopran Cecilia Lindwall, der med sin svensk, Öland!-norsk-tysk-danske baggrund bare er supersjov at tale opera med. Og som hun siger: "Opera er det vigtigste i livet!", ja, indrømmet, meget svært at undvære....(!)
Og så tillader jeg mig at springe til al musikken UDEN sang: instrumentalmusikken. Den er lige i gang med at få et kærligt blik herfra, fordi jeg i forbindelse med en ny bestillingsopgave er blevet spurgt om nogle konkrete greb i det musikalske materiale. Kommer i tanke om tusind erindringer i min rygrad af de ufatteligt mange sonater og symfonier og det der ligner, og må stå ved, hvordan de FØLES cykliske, og at det er meget stort og noget jeg kan bruge til noget på et tidspunkt.
Det er slet ikke dét, som er en del af den nye bestilling. Men det cykliske og det episke, det fortællende, er bare så GODT at lytte til. Hvordan det opstår kan ikke helt beskrives, der er mange faktorer, især harmonik er lige nu fokuspunktet.
